This is the content
X

Reservér grunde i

Herunder kan du se en liste med ledige byggegrunde, som du kan reservere. Sæt X ved den eller de byggegrunde, du ønsker at reservere, og udfyld kontaktformularen.

Når du har reserveret en byggegrund, sender vi dig en mail med et link. Du skal klikke på linket for at bekræfte din reservation. Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Hjørring Kommune passer godt på dine personoplysninger. Du kan læse mere om Hjørring Kommunes behandling af personoplysninger her https://hjoerring.dk/databeskyttelse/


Dine oplysninger

X

Bud på:

Mine kontakt oplysninger

For virksomheder

Jeg tilbyder hermed at købe den udbudte ejendom til en kontaktpris på: kr. idet jeg samtidig indestår for at have modtaget finansieringstilsagn fra pengeinstitut eller realkreditinstitut.

Jeg er bekendt med, at salget er betinget af Byrådets accept af tilbuddet.

Jeg har læst og accepteret salgsvilkårene.

Vedlæg filer

Hjørring Kommune passer godt på dine personoplysninger. Du kan læse mere om Hjørring Kommunes behandling af personoplysninger her

X
X

Herunder finder du en række links til forskellige nyttige dokumenter, som du kan downloade som PDF eller følge linket ind på en extern hjemmeside.

Luftfoto visende ejendommen
Skolegade 4 og 6

GENUDBUD - NU MED MINDSTEPRIS!

De bevaringsværdige og unikke bygninger i Skolegade 4 og 6, Hjørring er til salg. 

Ejendommen består en grund på 974 m², hvoraf de 270 m² er udlagt vej. Der er opført to bygninger på grunden. Skolegade 4 blev bygget i 1905 med et bebygget areal på 206 m² og et samlet bygningsareal på 618 m².  Skolegade 6 har et bebygget areal på 242 m² og udnyttet tagetage på 165 m². Bygningen blev opført i 1832. Begge bygninger er udpeget som bevaringsværdige. Køber skal også være opmærksom på, at det store lindetræ i den tidligere skolegård er udpeget som et særligt bevaringsværdigt træ.

Bygningerne har haft forskellige anvendelser. Oprindeligt var Skolegade 6 det første hospital i Hjørring, det har også været lærerbolig og huset en del af Vendsyssels Historiske Museum. Skolegade 4 var oprindeligt en skole, og har senest været anvendt af Hjørring Musiske Skole. Skolegade 4 har energimærke D og Skolegade 6 har energimærke E.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 111.32, der udlægger området til offentligt formål m.v. og lokalplan 101-L17, der giver mulighed for omdannelse af bygningerne til boligformål.

Hvis køber ønsker at benytte ejendommen til et andet formål, skal der udarbejdes et nyt plangrundlag.

Grunden udbydes til salg til en mindstepris på 1,500 mio. kr. og sælges til højestbydende. Byrådet har mulighed for at forkaste alle indkomne bud. Hvis Byrådet vælger at sælge til højestbydende, kan ejendommen overtages overtages snarest muligt.

Under salgsmateriale finder du udbudsmaterialet. Vi opfordrer til, at du holder dig orienteret her på side, da der kan dukke nye oplysninger op, som kan være relevante for dit bud.

Du er velkommen til at kontakte Ulla Borup Guntofte, Grundsalg på telefon 72336773 vedrørende udbuddet, June Heiselberg på telefon 72336797 vedrørende planlægningen eller Peter Esbech Mathiesen på telefon 72336632 vedrørende ombygningsmulighederne.

Ønsker du at byde på Skolegade 4 og 6, Hjørring skal du sende en udfyldt betinget købsaftale med angivelse af dit bud til grundsalg@hjoerring.dk. Købsaftalen finder du under salgsmaterialet. Vi skal have dit bud senest den 8. marts 2024 kl. 9. 

Hjørring

Spændende handelsliv og stærk kulturprofil

Hjørring er kommunens hovedby og en vigtig drivkraft i Vendsyssel. Byen er nu, som i hele dens lange historie, center for handel og administration. Byen har til stadighed formået at udbygge sin rolle som administrativt centrum, og den rummer i dag store offentlige arbejdspladser, der udover den kommunale administration også omfatter blandt andet Sygehus Vendsyssel, Militæret, Retten i Hjørring, Skattecentret og Statens Administration.

Byen er forbundet med motorvej og jernbanespor, hvilket gør det let og hurtigt at færdes i regionen.

Hjørrings position som den betydeligste handelsby i Vendsyssel er styrket væsentligt de senere år, blandt andet ved opførelsen af shoppingcentret Metropol, gågademiljøet i Strømgade/Østergade og ved etablering af Bispetorvet med Føtex og andre kædebutikker.

Et stærkt kendetegn ved Hjørring er byens kulturprofil. Byen har en række spændende kulturelle institutioner, blandt andet Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og det nybyggede Vendsyssel Teater. Ligeledes er byens naturprofil med store grønne kiler, centralt beliggende parkanlæg og mange gamle træer et stærkt kendetegn.

Mange små og mellemstore virksomheder indenfor fremstilling, bygge/anlæg og privat service skaber sammen med detailhandlen og den offentlige sektor grundlag for et stort antal arbejdspladser, der igen er med til at skabe en forholdsvis stor pendling til byen.

Tidligt satsede Hjørring på at tiltrække uddannelser, og byen er i dag den næststørste uddannelsesby i regionen. 4-4.500 uddannelsespladser indenfor både ungdomsuddannelser og korte og mellemlange videregående uddannelser tilfører bylivet mange vitaminer.

Der bor knap 25.000 mennesker i Hjørring. Det svarer til en tredjedel af Hjørring Kommunes indbyggere, og befolkningstallet er stigende.