Reservér grunde i
Herunder kan du se en liste med ledige byggegrunde, som du kan reservere. Sæt X ved den eller de byggegrunde, du ønsker at reservere, og udfyld kontaktformularen.
Når du har reserveret en byggegrund, sender vi dig en mail med et link. Du skal klikke på linket for at bekræfte din reservation. Vi kontakter dig hurtigst muligt.
Hjørring Kommune passer godt på dine personoplysninger. Du kan læse mere om Hjørring Kommunes behandling af personoplysninger her https://hjoerring.dk/databeskyttelse/
Bud på:
Herunder finder du en række links til forskellige nyttige dokumenter, som du kan downloade som PDF eller følge linket ind på en extern hjemmeside.


I den vestlige del af Hjørring er der nye grunde på vej. Tanken med det nye boligområde er at skabe et lidt mere eksklusivt område med større grunde, flere grønne fælles arealer og med et mere ”vild natur”-præg end i et traditionelle parcelhuskvarter.
Længst mod vest skal et dige og en beplantning afslutte boligområdet mod de åbne marker, mellem boligerne skal der være grønne uklippede arealer og gennem området er grønt strøg med bløde jorddiger, der sammenbinder området med det eksisterende boligområde ved Høngårds Ager.
For at give det nye boligområde et mere vildt og naturpræget udtryk skal arealer mellem boligerne fremstå uklippede med vilde græsser og blomster. Hække i området skal være af typen Fjeldribs, Dunet gedeblad, Kalkved, Tørst eller Navr.
Bebyggelsesprocenten er 30 %. Alle bygninger skal have en afstand på mindst 2,5 m til skel. Grundene bliver op til 1.200 m².
Der er ikke taget stilling til pris på grundene endnu. Ligesom det heller ikke er besluttet, hvornår grunden sendes i offentligt udbud.
Du kan læse mere om boligområdet i lokalplanen, som du finder under salgsmateriale.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om det nye boligområde, når vi har nyt, så send gerne en mail til grundsalg@hjoerring.dk eller ring på 72336780.
Spændende handelsliv og stærk kulturprofil
Hjørring er kommunens hovedby og en vigtig drivkraft i Vendsyssel. Byen er nu, som i hele dens lange historie, center for handel og administration. Byen har til stadighed formået at udbygge sin rolle som administrativt centrum, og den rummer i dag store offentlige arbejdspladser, der udover den kommunale administration også omfatter blandt andet Sygehus Vendsyssel, Militæret, Retten i Hjørring, Skattecentret og Statens Administration.
Byen er forbundet med motorvej og jernbanespor, hvilket gør det let og hurtigt at færdes i regionen.
Hjørrings position som den betydeligste handelsby i Vendsyssel er styrket væsentligt de senere år, blandt andet ved opførelsen af shoppingcentret Metropol, gågademiljøet i Strømgade/Østergade og ved etablering af Bispetorvet med Føtex og andre kædebutikker.
Et stærkt kendetegn ved Hjørring er byens kulturprofil. Byen har en række spændende kulturelle institutioner, blandt andet Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og det nybyggede Vendsyssel Teater. Ligeledes er byens naturprofil med store grønne kiler, centralt beliggende parkanlæg og mange gamle træer et stærkt kendetegn.
Mange små og mellemstore virksomheder indenfor fremstilling, bygge/anlæg og privat service skaber sammen med detailhandlen og den offentlige sektor grundlag for et stort antal arbejdspladser, der igen er med til at skabe en forholdsvis stor pendling til byen.
Tidligt satsede Hjørring på at tiltrække uddannelser, og byen er i dag den næststørste uddannelsesby i regionen. 4-4.500 uddannelsespladser indenfor både ungdomsuddannelser og korte og mellemlange videregående uddannelser tilfører bylivet mange vitaminer.
Der bor knap 25.000 mennesker i Hjørring. Det svarer til en tredjedel af Hjørring Kommunes indbyggere, og befolkningstallet er stigende.











