ALT ER SOLGT - Få LEDIGE GRUNDE PÅ HUNDERUP KLITVEJ
Området er beliggende forholdsvist højt i et let kuperet terræn, der skråner svagt mod øst ned mod et vådområde med et mindre vandløb og åbent terræn. Med kun en kilometer til Lønstrup By får du her en attraktivt beliggende grund i naturskønne omgivelser.
Det er ikke først gang, at området har været bebygget. Der er bebyggelsesspor i form af stolpehuller, brønde, gruber og pyrotekniske anlæg såsom kogegruber og ovne fra yngre bronzealder og ældre jernalder (700 – 1 f.v.t.) i området. For at sikre de arkæologiske spor, skal der i løbet af efteråret og vinteren foretages udgravning af området, inden der anlægges grusveje til grundene.
Du kan forvente at overtage din nye grund den 1. april 2026 under forudsætning af, at vejrliget i vinteren 2025/2026 ikke bevirker forsinkelse af den arkæologiske udgravning.
Grunden er omfattet af lokalplan nr. 10.040-01 Sommerhusområde syd for Møllebakkevej, Lønstrup.
Du må bygge et sommerhus med et beboelsesareal på optil 150 m², udhuse, carporte og garage må max. udgøre 50 m² og der må være op til 50 m² overdækket terrasse. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må maks. være 10 %.
Facader og gavle skal udføres med bræddebeklædning. Tage skal have ensidig taghældning eller symmetrisk sadeltag uden afvalmning. Hældningen skal være mellem 15 og 30 grader. Tage skal dækkes med sort tagmateriale som tagmateriale som tegl, cementtagsten, tagpap, fiberarmerede bølge cementplade eller profilerede stålplader, der ligner traditionelle tagbeklædninger.
Grundene sælges til faste mindstepriser. Mindsteprisen er inkl. moms. Sammen med købesummen opkræves tilslutningsbidrag for spildevand med 48.675 kr. i 2025. Regnvand skal nedsives på grunden. Øvrige tilslutningsbidrag afregnes direkte med forsyningsselskabet.
Under salgsmateriale finder oplysninger, som du bør gennemlæse inden køb.
For yderligere oplysninger eller ønsker du at købe en af grundene, kan du kontakte Grundsalg på telefon 72336780 eller mail grundsalg@hjoerring.dk.
Caféer, gallerier og aktive kunsthåndværkere
Lønstrup ligger ved kysten cirka 15 kilometer vest for Hjørring. Lønstrup ligger i læ bag Lønstrup Klint, der er cirka 12 kilometer lang og op til 60 meter høj. Byen er anlagt i en naturlig bækslugt i landskabet, så husene ligger i læ for vinden. Rundt om byen er der sommerhusområder.
Lønstrup er kendetegnet ved, at der med tiden er flyttet mange kunsthåndværkere til byen, hvilket blandt andet afspejles i byens mange caféer, gallerier og kunsthåndværkerbutikker. I sommersæsonens gode vejr er der en næsten sydlandsk stemning i byen.
Byens position som turistby betyder, at befolkningstallet i byen og de omkringliggende sommerhusområder stiger til omkring 10.000 personer i højsæsonen.
Strukturen i byen med det tætte gademiljø og indpasningen i landskabet er særlige værdier ved Lønstrup. Strukturen fortæller samtidig om byens historie som fiskerleje, kystby med tidlig turistmæssig betydning og levende helårssamfund.
Der ligger en del helårsboliger langs Strandvejen og Rubjergvej. Her ligger boliger, butikker, hoteller, spisesteder og kunsthåndværkere med arbejdende værksteder side om side. Et nyere kvarter er opstået omkring den nu nedlagte jernbanestation i byens sydøstlige del.
Byens beliggenhed i det markante og kuperede terræn gør naturen meget nærværende i Lønstrup. Mange steder er der græsklædte skråninger langs vejene, og mod vest, langs med byen, ligger skrænten mod havet.
Bækslugten, der løber igennem klitten ved Lønstrup, er også et særligt træk. Bækslugten blev dannet efter et voldsomt skybrud i 1877, hvor den lille Lønstrup Bæk blev til en 360 meter lang, 15 meter bred og 4,5 meter dyb slugt.
Lønstrup har et aktivt foreningsliv med mange arrangementer året rundt.
Lønstrup har cirka 530 indbyggere.