Reservér grunde i
Herunder kan du se en liste med ledige byggegrunde, som du kan reservere. Sæt X ved den eller de byggegrunde, du ønsker at reservere, og udfyld kontaktformularen.
Når du har reserveret en byggegrund, sender vi dig en mail med et link. Du skal klikke på linket for at bekræfte din reservation. Vi kontakter dig hurtigst muligt.
Hjørring Kommune passer godt på dine personoplysninger. Du kan læse mere om Hjørring Kommunes behandling af personoplysninger her https://hjoerring.dk/databeskyttelse/
Bud på:
Herunder finder du en række links til forskellige nyttige dokumenter, som du kan downloade som PDF eller følge linket ind på en extern hjemmeside.


Hjørring Kommune udbyder nu et areal på 1.665 m2 i Mygdal til salg på nye vilkår. Arealet udgøres af Mejerivangen 26 (matr.nr. 1gh, 832 m2) og 24 (matr. nr. 1gg, 833 m2), der ligger omgivet af bebyggede parcelhusgrunde i den sydlige del af Mygdal. Der er problemer med vand på især den østlige del af arealet.
Der er ikke vedtaget lokalplan eller byplanvedtægt for arealet, der ligger i landzone. Arealet kan sælges til anvendelse til bl.a. haveudvidelse for tilstødende grunde, til legeplads eller til grønt fællesareal for bebyggelsen - eksempelvis ved dannelse af en frivillig grundejerforening for området. Evt. dyrehold på arealet skal ske inden for gældende regler, herunder Hjørring Kommunes "Forskrift for ikke-erhvervsmæssigt fugle-, due og fjerkræhold”.
Arealet udbydes på følgende vilkår:
Arealet sælges uden ret til selvstændig bebyggelse og uden tilslutning til el, vand, varme eller spildevand.
Arealet sælges med mulighed for opdeling mellem flere købere efter nærmere aftale og med mulighed for sammenlægning med nabogrundene. Der kan således afgives bud også på mindre dele af arealet.
Køberne betaler alle omkostninger til evt. matrikulære ændringer
Mindsteprisen er fastsat til 50 kr./m2, incl. moms.
Bud skal afgives skriftligt, pr. email til grundsalg@hjoerring.dk senest 1. april 2023 kl. 10.00. Bud skal indeholde angivelse af pris incl. moms, evt. hvilket delareal der bydes på, samt påtænkt anvendelse.
Hjørring kommune forbeholder sig retten til at vælge frit mellem de indkomne bud eller forkaste dem alle.
Et evt. restareal forventes sammenlagt med Mejerivangen 22, der herefter fortsat udbydes som parcelhusgrund på de hidtidige vilkår. Udbuddet sker i øvrigt i henhold til ”Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg kommunens, hhv. regionens faste ejendomme” af 03.03.2021.
Evt. spørgsmål til udbuddet kan stilles til Grundsalg, Hjørring Kommune på email grundsalg@hjoerring.dk eller tlf. 72 33 65 18.
Mejeriby ved herregården Odden
Mygdal er opstået omkring mejeriet ved Degnbølvej og herregården Odden. Byen ligger i et fladt landbrugsland med enkeltgårde i oplandet. Tæt på ligger herregården Odden, der rummer en stor billedsamling af den berømte maler J. F. Willumsen. Nærområdet omkring herregården er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø.
Den gamle mejeriby ligger omkring vejkrydset Skagen Landevej-Degnbølvej. Uden for byen ligger Mygdal Kirke og byens forsamlingshus. Det tidligere missionshus, Bønnehuset, er omdannet til et kulturelt mødested.
Byen rummer kunsthåndværkermiljøer i Mygdalhus, det gamle mejeri og andre bygninger i og nær byen.
Mygdal er en del af lokalområdet Bjergby-Mygdal, og byen har tætte relationer til Bjergby, der ligger 6 kilometer væk.