Send varmeregningen ud i kulden

Byg et energirigtigt hus og glem alt om olieregninger, der stiger til vejrs i samme tempo, som varmen forsvinder op gennem taget. Hvis du bygger nyt, kan du flytte ind i et hus, der er tæt på gratis at varme op.

Et nyt energirigtigt hus er så godt isoleret, at det stort set kan varmes op af beboernes egen kropsvarme og af varmeudledningen fra husets elektriske apparater.

Prisen på et energirigtigt hus får dig ikke til at ligge søvnløs om natten. Du kan i dag bygge energirigtigt til samme pris pr. kvadratmeter som et almindeligt hus.

Når du bygger energirigtigt, får du oven i handlen et hus med stor komfort og et sundt indeklima.